Opgave 4, tekst 1



Klik for detaljeudsnit
 

I købmandens bod
Maleriet forestiller Anna Anchers broder, Christen Degn Brøndum (1856-1932), der står bag disken i en dunkel købmandsforretning, som han overtog efter faderen Erik Brøndum (1820-1890). Han opvarter en kreds af sindige, furede fiskere, mens kommisen betjener to børn. Det er en monumentalt gengivet hverdagssituation. Der er overvejende anvendt mørke farvetoner, og som kontrast til disse falder et skarpt, hvidt dagslys ind igennem vinduerne. Krøyer gjorde brug af de maletekniske erfaringer, som han havde høstet hos maleren Léon Bonnat.

Krøyer påbegyndte billedet på sin første ankomstdag til Skagen. Egentlig ønskede han at male et friluftsmaleri, men da det var regnvejr, blev han ligesom fiskerne tvunget indenfor i købmandsforretningen, hvor de alle ventede på bedre vejr. Da han afbildede de ventende fiskere, forargede han Michael Ancher, der hidtil havde haft denne motivverden for sig selv. Han skrev til Krøyer den 5. november 1882: Du maler Butikken hos mine Svigerforældre, stort nærmere skulde Du ikke gaa, om jeg saa kunde faa Fornemmelsen af at blive landflygtig heroppe, blive traadt over Ligtornene, var det da saa underligt, det var jo et Angreb på Ens Førsteplads, det minder om den rige Mand, der havde mange Faar, men slagtede den Fattiges eneste Lam. Ancher kunne dog have sparet sin forargelse, for der viste sig at være plads til dem begge, og de blev da også senere venner for livet. Krøyer havde blik for motivets komposition og den maleriske skønhed i fiskernes fysiognomier, mens Ancher heroiserede fiskerne med psykologisk indsigt.

Maleriet blev 1883 erhvervet af Heinrich Hirschsprungs broder, Bernhard Hirschsprung, kort tid efter, at det havde været udstillet på Charlottenborg. Han udlånte det i de kommende år til alle større udstillinger. Det blev 1911 solgt til den købmanden Ferdinand Warburg i Berlin, hvor det overlevede såvel krigshandlinger som russernes fremrykning. Maleriet faldt i arv til sønnen Robert Warburg, der 1959 blev overtalt af den daværende museumsdirektør, Eigil H. Brünniche, til at sælge det til Den Hirschsprungske Samling.