Opgave 4, tekst 1



Klik for detaljeudsnit
 

Sommeraften på Skagens Sønderstrand
Billedet er en skitse til et maleri, der i dag tilhører Skagens Museum. Det forestiller to kvinder i fortrolig samtale, der spadserer en aftentur langs stranden iklædt hvide kjoler. Aftenturen foregår i skumringstimen, hvor landskabet er indhyllet i et blåt lys, der toner konturerne ud og tilfører sandet gyldne reflekser. Himlen, havet og stranden smelter sammen, og naturen synes uendelig. Det virker nærmest som om, at skumringstimen opsluger de to personer. Billedet er en lyrisk lovprisning af livets umiddelbare skønhed, men det fremmaner samtidig en stemning af vemod, fordi denne øjeblikkets skønhed er forgængelig. Vemodet er også rettet mod de lyse nætter, der uvilkårligt rummer bevidstheden om den mørke tids snarlige komme.

Krøyer fik ideen til maleriet under den festlige afholdelse af Ida (1840-1911) og Sophus Schandorphs (1836-1901) sølvbryllup. Festen blev afholdt i det beskedne atelier i Madam Bendtsens Hus. Billedet var Krøyers gave til sølvbrudeparret.